Package Details

nordlige indin

Det kan du opleve på rejser til nordlige Indien

Destination

nordlige indin

5 Days and 4 Nights Twin Sharing

120000.00 Price Per Adult

Mobile Icon +91 9884849794

Mail Icon info@naerairtravels.com

Book Now

Det kan du opleve på rejser til India


Næste
Denne historiske rejse til det nordlige Indien flyder ligesom de gamle hellige floder Ganges og Yamuna gennem delstaterne Uttar og Madhya Pradesh. Rejsen giver et vidtfavnende indblik i en helt anderledes verden. Alle store og mindre religioner byder sig til i denne verdensdel, og viser os, hvordan de influerer på livsvilkår og levevis. Fra grundlæggelsen af hinduismen og buddhismen til stormogulerne og Islams fald, fra briternes hærgen og kolonisering til en ny økonomisk stormagt – i dag trives de ældgamle og de nye religioner side om side i en voksende storøkonomi.
Bestil hos Ans Rejser fordi:
Det spektakulære Taj Mahal
Oplev Den Hellige Flod Ganges
Inkl. udflugter og helpension
Rejseleder er Indienseksperten Lissi Bagge

Programmet dag for dag:
Dag 1 – Afrejse
Dag 2 – Sightseeing i Delhi
Dag 3 – Tog til Amritsar
Dag 4 – Delhi og Agra
Dag 5 - Agra og Taj Mahal
Dag 6 – Fra Agra til Gwalior
Dag 7 – Jhansi  og Orchha by
Dag 8 – Orchha og Khajuraho
Dag 9 – Khajuraho samt Varanasi
Dag 10 – Sarnath og Varanasii
Dag 11 – Morgensejlads på Ganges floden og fly til Delhi
Dag 12 – Hjemkomst
Program

Dag 1 – Afrejse
Denmark til Delhi.

Dag 2 – Sightseeing i Delhi (M, F, A)
Vi bliver kørt til hotellet og herefter starter et spændende eventyr.
Efter morgenmaden kører vi til det gamle kvarter, Old Delhi. Her ser vi Indiens største moskè, Jama Mashid, med de slanke minareter og fornemme kupler, der dominerer himmelrummet. Dernæst sætter vi os til rette i en af de   vakkelvorne, men solide cykelrikhshaws og kører gennem de smalle gader. I Chandni Chowk bazaren leves livet som i middelalderen. De labyrintiske gader er smalle, og de små butikker viser deres ansigt udadtil. Vi oplever de farvestrålende boder med alskens varer; håndlavet papir, silkesarier og juveler blander sig med friskrullede cigaretter, grønsags- og krydderiboder. Vi indsnuser duftene fra boderne, mens vi fortsætter mod New Delhi. Undervejs gør vi stop ved Mahatma Gandhis enkle mindesten og får frokost på en lokal restaurant. Efter frokost ser vi New Delhi. Store boulevarder, grønne områder, fornemme regeringsbygninger og moderne museer. Vi gør et stop ved triumfbuen, India Gate, der står til ære for de faldne soldater fra krigen mod Afghanistan og i 1. verdenskrig. Og vi gør et stop ved hindutemplet, Birla Mandir, som blev åbnet af Mahatma Gandhi i 1933.

Dag 3 – Tog til Amritsar (M, F, A)
Vi tager toget til Amritsar. Togstationer i Indien er en helt speciel oplevelse. Her havner vi i mængden af rejsende, skopudsere, bidi-sælgere og andet godt folk. Vi rejser forbi landsbyer, sukkerrørsplantager og - fabrikker, åer og kanaler. Denne ca. 5-6 timers klassiske togrejse er indbegrebet af det autentiske Indien og det indiske folk, som vi deler togrejsen med. Ved ankomsten til Amritsar indkvarteres vi på hotellet, og begiver os ud i den hellige by - til Det gyldne Tempel – Sikhernes største helligdom - grundlagt af den 4. Sikh guru i 1559. Herefter til den lokale basar inden vi fortsætter til grænsebyen Wagah mellem Indien og Pakistan. Den daglige flagceremoni i dens pomp og pragt symboliserer den patriotiske forståelse, der er mellem de to lande.

Dag 4 – Delhi og Agra (M, F, A)
Flere oplevelser venter og vi flyver tilbage til Delhi. Vi kører i bus til Agra med Taj Mahal og Det Røde Fort. På vejen stopper vi ved det storslåede Qutb Minar kompleks, som blev bygget af det første Islamiske dynasti i Indien, Sultandynastiet. Selve tårnet har den imponerende højde af 72,5 meter. Herfra til endnu et stop; vi skal se det smukke Lotustempel bygget til og af den filosofiske tro, Baha’i. Herefter kører vi af den nyligt anlagte Yamuna Express motorvej til Agra.

Dag 5 - Agra og Taj Mahal (M, F, A)
Vi begynder dagen med endnu et højdepunkt. Taj Mahal - et symbol på evig kærlighed. Taj Mahal blev bygget af Shah Jahan fra 1631, til minde om hans hustru, Mumtaz Mahal, som døde under barsel. På den anden side af floden Yamuna ser vi Det Røde Fort, hvorfra stormogulerne regerede. Det er bygget af den lokale røde sandsten med finurlige symbolske udskæringer og halvædelstene fra alverdens lande indlagt i hvid marmor fra Makrana. Begge seværdigheder er under beskyttelse af UNESCO. Senere skal vi på indkøb – men først skal vi have en indføring i hvordan traditionerne lever videre inden for forskellige grene af ældgamle håndværkstraditioner.

Dag 6 – Fra Agra til Gwalior (M, F, A)
Efter morgenmaden begiver vi os igen om bord på toget; denne gang stikker vi kursen syd på mod Gwalior. Vi begynder med den nuværende Rajas palads og de omkringliggende nye templer.  Efter frokost på en lokal restaurant, tager vi op på toppen af plateauet til Gwalior Fort, dekoreret med farvede kakler og smukke kupler. Fra fortet går vi til de smukt udskårne svigermor- og svigerdattertempler. På vej ned fra plateauet ser vi et utal af relieffer, hugget ind i klippevæggen; bl.a. ser vi en 18 meter høj Jainskulptur. Vi slutter af på byens torv med de fornemme paladser inspireret af forskelligartet arkitektur. Italiensk, Indisk, persisk, britisk og fransk blander sig mellem hinanden.

Dag 7 – Jhansi  og Orchha by (M, F, A)
Vi bevæger os nu længere syd på. Vi skal på landet til små landsbyer – vores hovedstop er byen Orchha. Bundela’erne tog magten her i det 14. og 15. århundrede og gjorde Orccha til deres hovedstad. Vi ser det store Kongeslot, Raj Mahal, med farvestrålende væg- og loftsmalerier, som viser både jagtscener og religiøse motiver. Jehangir paladset ved siden af, var en gave til den 4. stormogul, Jehangir, deraf navnet. Paladset er dekoreret med Lapis Lazuli kakler og en smuk indgangsportal prydet med ornamenterede elefanter. Det siges at give held. Foran på platformen nyder vi udsigten til den store flod, Betwa, og det grønne skovklædte område med utallige templer, der stikker den helligste top frem mellem træerne. Herinde gik de tidligere konger på jagt efter tigere og elefanter. Orchha er en mindre by med rimelige priser, og I får tid på egen hånd til at gå på indkøb i de lokale basarer.

Dag 8 – Orchha og Khajuraho (M, F, A)
Efter morgenmaden kører vi til Khajuraho – en strækning, hvor vi ser koen bliver spændt for ploven og vi hensættes til en svunden tid. Vi gør stop ved en tilfældig landsby eller skole og møder den lokale befolkning. Det er også her på landet vi måske møder en isfugl, langur-abe, eller påfugle, der flyver frit omkring. Efter ankomst, tjek ind og frokost er det tid til endnu et højdepunkt; De Erotiske Templer i Khajuraho. Vi hensættes til det 11. århundrede og Kandariya Mahadev Templet, et af flere respektindgydende templer, og et af de fineste eksempler på Nordindisk tempelarkitektur. Templet er rigt udsmykket med sensuelle skulpturer, som viser gudernes himmelske boliger. Et andet pragteksemplar er Jagadambi Templet, som indeholder fortrinligt udskårne figurer af hinduguden Wisnu. Senere besøger vi den østlige gruppe af templer, dedikeret til Jain-guderne. Her står Chaturbhuj templet som det mest interessante. Unikt pga. fraværet af erotiske scener, men også fordi de har de mest komplicerede udskæringer og symbolikker om gudernes liv.

Dag 9 – Khajuraho samt Varanasi (M, F, A)
Efter morgenmad kører vi til Khajuraho lufthavn og flyver til Indiens helligste by, Varanasi. Efter indkvartering begiver vi os på vandring langs den hellige flod Ganges, hvor vi oplever den helt specielle stemning, der kun findes her.

Dag 10 – Sarnath og Varanasi (M, F, A)
Vi kører til den antikke by Sarnath, hvor Buddha gav sin første prædiken og ser templet med fresker, som fortæller Buddhas livshistorie og det bo-træ, der er født som ”barnebarn” af det træ, Buddha sad under, da han fik sin oplysning. Herefter kører vi til dyreparken og den antikke Dhamek Stupa, hvor Buddha sad med sin bøn. I nærheden ligger det arkæologiske museum, og her ser vi den løvekapitæl fra det 3. århundrede, der i dag er symbol på det moderne Indien. Om eftermiddagen tager vi til Varanasi by, til Bharat Kala Bhavan museum med malerier, skulpturer og arkæologiske fund. Og vi besøger Indiens eneste hinditempel uden et gudeikon; et mindetempel for Indiens selvstændighed og identitet. Om aftenen sejler vi på Ganges; vi skal overvære den traditionelle Aarti ceremoni, som foretages hver eneste aften året rundt ved bredden af Ganges.

Dag 11 – Morgensejlads på Ganges floden og fly til Delhi (M, F)
Tidligt på morgenen tager vi tilbage til bredden af Ganges og til vores båd. Ude på floden er vi vidner til indernes morgenritualer og -bønner, og ser ligbrændingsbålene. Det er her, de fleste indere ønsker at befinde sig, når livet rinder ud; men først skal de vaske alle deres synder af sig i Gangesfloden. Efter sejlturen spadserer vi mellem de hellige templer på sydsiden af Ganges og i nærheden af Assi Ghat. Tilbage på hotellet spiser vi morgenmad inden vi kører til lufthavnen og flyver til Delhi. Vi kører til et hotel, hvor der bliver mulighed for at slappe af og tage et bad inden vores afskedsmiddag. Herefter til lufthavnen og vores fly til Danmark.

Dag 12 – Hjemkomst






Hvis du har spørgsmål om vores rejser til , så kontakt vores rejsekonsulenter på telefon 24220223.


Bestil et uforpligtende rejsetilbud til  India


Følgende er inkluderet i turen:
Flyrejse fra Danmark-r/t
4-stjernede hoteller
morgenmad 
 frokost Lokal engelsktalende guide på transfers, udflugter og ture
Kørsel i bil eller minibus med aircondition
Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
er inkluderet: 

Prisen er baseret på 2 personer
Eksklusive
afbestillingsforsikring 
Bookinggebyr kr. 100

10,000 kr

agent; tour operatører Naer Travels.com

 

Related Packages

Rs.24999.00

Kuala Lumpur Special


Malaysia Book Now

Kuala Lumpur - Genting Highlands


Malaysia Book Now

Kuala Lumpur & Genting


Malaysia Book Now