Package Details

Sri Lanka

Det kan du opleve på rejser til Sri Lanka

Destination

Sri Lanka

5 Days and 4 Nights Twin Sharing

0.00 Price Per Adult

Mobile Icon +91 9884849794

Mail Icon info@naerairtravels.com

Book Now

Det kan du opleve på rejser til Sri Lanka


Kandy – det kulturelle hjerte
Kandy er Sri Lankas næststørste by og spirituelle centrum, der ligger i højlandet, omgivet af frodige bjerge og teplantager. Den var engang hovedstaden og hjemsted for landets kongeriger. Byen ligger i 490 meters højde, så der kan godt ligge en tyk tåge omkring byen, men når den letter, og man får lov at se den gamle kongeby i solskin, fornemmer man den hellige stemning, der hersker i byen.
Du kan se et af buddhismens vigtigste templer, Temple of the Tooth, hvor en af Buddhas tænder opbevares i et smykkeskrin. Myten siger, at tanden blev taget fra ham, da han skulle kremeres, og en prinsesse smuglede den til Kandy i sit hår. Hver sommer rejser tusindvis af pilgrimme til templet for at se tanden under Esala Perahera, en festival til ære for Buddha.
Den store Buddha-statue ved Bahirawakanda-templet, White Buddha, er en anden af byens store spirituelle attraktioner. Udover den imponerende, 26 meter høje statue er udsigten derfra forrygende. Herfra kan du se ud over hele byen og de bølgende, grønne omgivelser.
Smukt er det også ved Kandy Lake, som byen ligger ned til, og i Royal Botanical Gardens, som ligger i udkanten af Kandy. Det kan anbefales at gå en tur begge steder og nyde naturen.
I byen kan du lære om Sri Lankas teproduktion på Ceylon Tea Museum og de eksotiske krydderier i New Ranweli Spice Garden. Om aftenen kan du udforske de lokale specialiteter ved madboder, der bliver stillet op langs søens bred. Det srilankanske køkken består minder om det indiske og står især på ris og karry, men med forskellige lokale variationer.


Ella – fredfyldte udsigter
I højlandet ligger også den lille by Ella, der ikke har lige så mange attraktioner som Kandy og Nuwara Eliya, men som til gengæld har de mest fantastiske udsigter. Har du brug for ro på din rejse til Sri Lanka, er Ella det ideelle sted at få det.
Her er omgivelserne bakkede og grønne af teplantager, palmer og tæt skov. Du kan gå nogle nærmest meditative ture i området, hvor du kan kommer forbi vandfald, som du kan tage en forfriskende dyp i. Du kan også gå over den berømte Nine Arch Bridge, der forbinder to bjergsider med et imponerende, gammelt bygningsværk.
For en større udfordring kan du bestige Ella Rock, som er et bjerg, der kan ses fra byen Ella. Det tager et par timer, men udsigten fra toppen er belønning nok i sig selv, og så er selve turen en god måde at opleve naturen.


Oplev naturen på unik togtur
Sri Lanka bliver ofte nævnt, når rejseeksperter og medier skal prøve at kåre verdens smukkeste togtur. Her er togene ikke blot transportmidler, men en oplevelse i sig selv, som bestemt kan anbefales at prøve, selvom du ofte har en privatchauffør i Sri Lanka.
Særligt mellem Kandy eller Nuwara Eliya og Ella kommer du igennem nogle landskaber, som er helt fortryllende at betragte fra et åbent togvindue. Bilerne kan ikke køre de samme veje som togene, så man får også de fredelige bakker for sig selv.
Asien Eksperten anbefaler alle, der rejser til Sri Lanka, at tage togturen fra Kandy til Ella, og kan hjælpe med at booke en plads på togene, som kun har begrænsede pladser til turister.


Yala National Park – asiatisk safari
Hvis du rejser til Sri Lanka for at se natur og dyreliv, skal du besøge Yala National Park i sydøst. Den er landets ældste og mest populære nationalpark på grund af sit store dyrerige, der lever på det knap 1.300 kvadratkilometer store areal af skov og krat.
Her lever mange elefanter, krokodiller, vortesvin, bøfler, aber, bjørne, sjakaler og et sjældent fugleliv med blandt andet mange vilde påfugle. Mest kendt er parken måske for sin store koncentration af leoparder, men de kan godt være svære at få øje på.
Mange af de andre dyr har du til gengæld gode chancer for at komme helt tæt på, hvis du tager på safari i nationalparken. Ligesom man kender det fra Afrika kan du komme ud at køre i safaribil med en guide, der vil vise dig vej til dyrene. Du kan ikke bo inde i parken, men tæt på, hvorfra turene også starter.
Asien Eksperten kan hjælpe dig med at booke safariture hjemmefra.


Galle – europæisk kolonihistorie
Galle er en berømt koloniby på Sri Lankas sydkyst, som siden 1988 har været UNESCO-fredet som et af verdens kulturelle arvestykker på grund af sit velbevarede fort. Fort Galle blev bygget af portugisere i slutningen af 1500-tallet og overtaget af hollænderne, der styrede Sri Lanka, indtil englænderne overtog magten i slutningen af 1700-tallet.
Den europæiske indflydelse er helt tydelig i den smukke, gamle by, som er et absolut must-see på alle rejser til Sri Lanka. Galle egner sig perfekt til at blive udforsket til fods, og du vil finde et levende samfund inden for murene med restauranter, caféer, kontorer og butikker. Du kan også se museer, kirker, moskeer og templer, hvor du får et indblik i landets farverige kultur.
Fra Galle kan du også komme på hvalsafari, hvor du har mulighed for at se verdens største pattedyr, blåhvalen, og delfiner, der svømmer i Det Indiske Ocean. Og når dagen går på hæld, kan du se solen gå ned i horisonten, mens de lokale fiskere sidder på pæle i vandet og fisker.


Bentota – gyldne strande
Rejser til Sri Lanka bør også indeholde nogle dage ved de fantastiske strande, som landet er omgivet af. Nogle af de flotteste findes i Bentota, som er en lille, historisk by på sydvestlige kyst. Her venter brede, gyldne sandstrande med høje palmer og en afslappet stemning, hvor du kan gå med fødderne i sandet og bare nyde omgivelserne.
Der løber en flod gennem byen, som tilbyder forskellige små udflugter, for eksempel en tur i bananbåd eller kajak ind i landet gennem mangroveskoven. På stranden kan du snorkle og windsurfe, og vil du tættere på havets dyr. I Bentota ligger et reservat, hvor skildpadder bliver ruget i beskyttelse, inden de sættes fri i naturen. Det er en sjov oplevelse for børn og voksne at se de nyfødte padder.
Af mere kulturelle oplevelser kan du besøge landsbyen Ambalangoda, hvor de lokale kvinder laver flotte, dramatiske træmasker, eller det kunstneriske refugium Brief Gardens, hvor kendte briter som krimiforfatteren Agatha Christie og Oscar-skuespilleren Lawrence Olivier har boet.


Colombo – den livlige hovedstad
På vestkysten ligger landets officielle hovedstad, som også er tæt på den internationale lufthavn, du flyver til, når du rejser til Sri Lanka. Det kan anbefales at blive et par dage i Colombo i starten eller slutningen af din rejse, for her er masser at lave, spise og shoppe.
Med sin placering mellem Østen og Vesten var havnebyen et vigtigt handelscentrum, hvilket både portugisiske, hollandske og engelske kolonister udnyttede. Derfor er den europæiske indflydelse også meget tydelig her i gadebilledet, som er præget af flotte, gamle bygninger.
I dag er Colombo blevet en storby, hvor højhuse skyder op omkring den gamle bydel, og stilfulde restauranter popper op side om side med spændende gallerier og butikker. Men du finder også simple spisesteder og traditionelle markeder, hvor det bugner med frugt, fisk og andre lokale råvarer, så du kan virkelig se landets kontraster her.


Negombo – populær badeby
Kun et kvarters kørsel fra den internationale lufthavn ligger Negombo, som man også kan starte eller slutte sin rejse til Sri Lanka i, hvis man ikke er til storbylivet i Colombo. Lidt nord for hovedstaden finder du nemlig den populære badeby, hvor livet foregår på stranden og på de dejlige hoteller, der kommer i alle størrelser og standarder.
Stranden er mindre fredfyldt end i syd, for Negombo er også en fiskerby, så de lokale og deres farverige fiskekuttere bringer liv til stranden, men du kan sagtens komme helt ned i tempo og bare slappe af i varmen.


Den kulturelle trekant
Nord for Kandy findes “det kulturelle trekant”, som er et fladere og mere tørt område end højlandet, men hvor der til gengæld er en overflod af kulturelle seværdigheder. Området dækker over de større byer Anuradhapura, Sigiriya, Dambulla og Polonnaruwa, der hver især har meget at byde på.
I Sigiriya kan du se Lion Rock, som er et massivt fort, som Kong Kasyapa byggede i 400-tallet. Det er bygget på toppen af en 200 meter høj klippe og betragtes som verdens ottende vidunder for sit utrolige arkitektoniske genialitet. Klippen kaldes Løveklippen, da der er hugget to store løvefødder ind i klippen, som velkommer dig, hvis du tager den lange trappe op til toppen. Et must at opleve på alle rejser til Sri Lanka.
De andre steder kan du se flere UNESCO-fredede steder som Grottetemplet i Dambulla og ruinbyen Polonnaruwa og den flere tusind år gamle hovedstad i Anuradhapura.

Se de smukke ruiner, templer og buddhaer
Få lande i verden har så stor kulturel rigdom på så lille et sted som Sri Lanka – og her findes de i smukke naturomgivelser uden horder af turister. Vi har sammensat et forslag til en rejse i Sri Lanka i den såkaldte kulturelle trekant, hvor I blandt andet ser 5.000 år gamle ruiner, et af buddhismens mest hellige templer og verdens ottende vidunder, Løveklippen.
Nedenstående rejseplan er ikke fast og kan tilpasses efter ønske.
Se sæsonpriser og hvad der er inkluderet heri under fanen “Indhold og Priser” ovenfor.

 


Foreslået rejseplan
Dag 1-3: Negombo

Velkommen til Sri Lanka! Dette rejseforslag begynder i kystbyen Negombo, som er det perfekte sted at lande efter en længere flyrejse. Negombo er et populært feriested med en fin strand og masser af hoteller, der passer til ethvert budget. Her kan I lige vænne jer til tidsforskellen og det srilankanske klima, inden I begiver jer ud på de store kulturelle eventyr.
Negombo er udover at være en favoritdestination for mange turister en vigtig fiskerby. Mange lokale lever af fiskeri, og det er spændende at se det traditionelle erhverv, der stadig er vigtig for srilankanerne. I vil kunne se mændene hive store, fyldte fiskenet i land på deres gamle både, mens kvinderne går på stranden og lægger fiskene ud til tørre i solen.
I kan også besøge et af byens store fiskemarkeder, hvor de sælger fisk i alle størrelser, krabber, rejer og blæksprutter. I behøver ikke købe dem her, men I skal næsten smage de friske fangster på en af byens gode restauranter. Udover fisk byder det srilankanske køkken på mange retter, der minder om dem, man kender fra nabolandet Indien. Så her får I ægte karryretter i en masse variationer.
Det anbefaler vi i Negombo:
Slap af på stranden
Se fiskerne og deres metoder
Spis lækre fisk og karryretter
Herfra foreslår vi at køre til Anuradhapura (cirka 3,5 timer)

Dag 3-4: Anuradhapura

Herfra starter rejsen i “den kulturelle trekant”, hvor I vil opleve en række UNESCO-fredede byer. Anuradhapura er en af de ældste byer i verden, hvor folk stadig bor. Den var Sri Lankas politiske og religiøse hovedstad fra 3.000 år f.v.t. til 993 e.v.t. Ruiner fra den tid står endnu og tilbedes stadig af buddhister.
Her kan I se en stor samling af arkitektoniske vidundere: himmelstræbende tårne, kæmpe klostre, overdådige paladser, detaljerede templer og antikke vandbassiner. Oveni de ældgamle bygningsværker vil I se buddhistiske munke og pilgrimme, der tilbeder de hellige steder. Så der hersker også en særlig stemning her, som man ikke normalt finder ved en turistattraktion.
Nogle af de mest berømte bygninger er den 70 meter høje Jetavanaramaya-kuppel, der eftersigende består af mere end 90 millioner mursten; Abhayagiri-klostret, der husede 5.000 munke; og det hellige træ Sri Maha Bodhi, som muligvis er verdens ældste, og som hver dag modtager offergaver og bønner.
Det anbefaler vi i Anuradhapura:
Jetavanaramaya-kuplen
Abhayagiri-klostret
Det hellige træ Sri Maha Bodhi
Herefter kan I køre til Polonnaruwa (cirka 2 timer)

Dag 5-7: Polonnaruwa

Polonnaruwa var Sri Lankas anden antikke hovedstad, der stammer fra 1100-tallet, hvor buddhistiske klostre og monumenter blomstrede op overalt. Mange af disse findes stadig som smukke ruiner, der vidner om en rig tid, hvor religion var det vigtigste.
I en stor arkæologisk park kan I se hundredvis af imponerende ruiner, hvoraf mange af dem er imponerende velbevarede. Der er templer, statuer og grave, og de står tæt, så man får følelsen af, at det faktisk er en hel by.
Ikke langt fra Polonnaruwa findes dyrerige nationalparker, som I kan besøge på vej til eller fra byen. Det bedste sted at se Sri Lankas elefanter er i Minneriya National Park, som siges at have den største koncentration af de store dyr i hele Asien.
Fra Polonnaruwa kan I også besøge Sigiriya, som er en del af den kulturelle trekant. Her finder I Løveklippen, som anses for at være verdens ottende vidunder. Løveklippen, der internationalt hedder Lion Rock, er en 200 meter høj klippe, der stikker op fra regnskoven som en ensom top i det flade landskab.
På toppen fik Kong Kasayapa i 400-tallet bygget et fort på klippens top, hvor han og hans folk levede. Ruinerne af de gamle bygninger står stadig på toppen, og derfor bør I gå den cirka tre kvarter lange tur op ad trapper til toppen for at opleve det rigtigt.
Ved trappernes start står to kæmpe løvefødder, som er hugget ind i klippen og forklarer, hvorfor den hedder, som den gør. På vej op ser I tusind år gamle vægmalerier, og fra toppen får I en velfortjent, fantastisk udsigt over det grønne land, så langt øjet rækker.
Det anbefaler vi i Polonnaruwa:
Polonnaruwa-ruinerne
Løveklippen i Sigiriya
Elefantsafari i Minneriya
Fra Polonnaruwa kører I til Kandy (cirka 3,5 timer)

Dag 7-10: Kandy

Sidste stop i dette rejseforslag er i Kandy, som ligger i højlandet i det centrale Sri Lanka. Byen er den næststørste i landet, men virker ikke som nogen storby, da den er placeret mellem høje, frodige bjerge og ned til en smuk sø.
Kandy kaldes Sri Lankas spirituelle hovedstad, da der også her er adskillige hellige steder, og med den fredfyldte placering er den et populært tilflugtssted for både buddhister og zen-søgende turister.
Her kan I se det særligt hellige Temple of the Tooth, hvor en af Buddhas tænder ligger i et skrin. I kan også se den enorme, hvide Buddha-statue, der kigger ned på byen fra en bjergside, som det kan anbefales at gå op til.
Når I bliver trætte af buddhistiske monumenter, kan I lære om Sri Lankas store teproduktion på Ceylon Tea Museum eller om de eksotiske krydderier på New Ranweli Spice Garden. I kan også selv besøge en tefabrik eller bare nøjes med at nyde naturen på nogle smukke gåture.
Det anbefaler vi i Kandy:
Temple of the Tooth
Gå op til White Buddha-statuen
Besøg en tefabrik
Gåture i de frodige bjerge
Til sidst kan I køre tilbage til Colombos lufthavn (cirka 3 timer)


Sri Lanka | 15 dage: Det bedste af Sri Lanka
 
 
 
 
denne rejse:
Elefanterne ved Pinnawela, Løveklippen i Sigiriya, grottetemplet i Dambulla, krydderihave i Matale, The Pub i Kandy, besøg på tefabrik og -plantage, Tandens Tempel i Kandy, togrejse i højlandet mellem Kandy og Haputale, den hellige pilgrimsby Kataragama, safari i Yala Nationalpark og fortet i Galle.
Følgende er inkluderet i rejsen:
Flyrejse fra Danmark til Colombo t/r
12 nætter på 3-stjernede hoteller
12 x morgenmad (dag 3-14)
1 x middag (dag 6)
Lokal engelsktalende chauffør/guide på udflugter og ture
Kørsel i bil eller minibus med aircondition
Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere
Følgende udflugtspakke er inkluderet:
Fiskemarkedet Llelama i Negombo
Elefanterne ved Pinnawela
Løveklippen i Sigiriya
Det buddhistiske grottetempel i Dambulla
Besøg i krydderihave i Matale
Besøg på The Pub i Kandy
Introduktion til srilankansk madlavning
Besøg på en tefabrik og plantage
Tandens Tempel i Kandy
Togrejse i højlandet fra Peradeniya/Kandy til Haputale
Den hellige pilgrimsby Kataragama
Safari i Yala Nationalpark
Byrundtur i Galle
Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder
Fra 13.595 kr. pr. person inkl. fly
Børn under 12 år fra 9.595 kr.
Tillæg for enkeltværelse 3.600 kr.
Rabat ved større grupper

 
Vælg denne rejse fordi...
 
forstør
På denne rejse oplever du det bedste af Sri Lanka. Ikke færre end fem af de steder, du besøger, er at finde på UNESCOs verdensarvsliste: Løveklippen i Sigiriya, grottetemplerne i Dambulla, den gamle hovedstad Kandy, Sri Lankas højland omkring Horton Plains nationalpark og fortet i Galle. Din rejse bliver krydret med spændende besøg i en krydderihave, på en tefabrik og i Yala Nationalpark, hvor en spændende safari venter. Hold udkig efter krokodiller, elefanter, aber og bøfler. Hvis du er rigtig heldig, spotter du måske endda den sjældne leopard.
Du har en chauffør/guide med på hele rejsen, som vil gøre sit ypperste til, at du får de bedste rejseoplevelser i hans fantastiske hjemland.
Du har mulighed for at forlænge denne rejse med en badeferie ved en af Sri Lankas skønne strande.
Detaljeret dagsprogram
Klik på et billede for at se det i fuld størrelse

 
Dag 1: Flyrejse fra Danmark
Afrejse fra valgte lufthavn i Danmark med mellemlanding(er) undervejs.
 
 
Dag 2: Ankomst til Colombo – Negombo
Ved ankomst til lufthavnen i Colombo, bliver du hentet af en chauffør og kørt til dit hotel i strandbyen Negombo, som blot ligger ca. 30 min. fra lufthavnen. Din chauffør står klar med et Asiatours-skilt, så han er let at finde.
Under kolonitiden var Negombo en vigtig handelsby, men i dag er det fiskeri og turisme, der er områdets største indtægtskilde. Der er et stort udbud af hoteller, restauranter og små butikker der sælger souvenirs i den hyggelige kystby. I Negombo finder du også de hollandske kanaler, som hollænderne byggede og brugte til at fragte varer frem og tilbage. Kanalerne strækker sig over 120 km. I byen findes flere levn fra kolonitiden bl.a. smukke administrative bygninger og det hollandske fort.
Efter ankomst til hotellet har du resten af dagen til fri disposition. Du kan gå på opdagelse i Negombo eller blot slappe af og slentre en tur på den brede gyldne sandstrand, som byen er så kendt for.
Overnatning Paradise Beach Hotel 
 
 
 
Dag 3: Negombo – Pinnawela – Sigiriya
Negombo har en god blanding af turisme og lokalt liv. Mange af de lokales hovederhverv er stadig fiskeri og tidligt om morgenen kommer fiskerne i land og gør deres fangst klar til salg på det lille fiskemarket Llelama. Denne oplevelse skal du ikke snydes for. Du bliver hentet tidligt på hotellet af din chauffør/guide, som kører dig ned til det spændende fiskemarked. Her kan du gå rundt og se på nattens spændende fangst og opleve den autentiske stemning.
Efter denne lille oplevelse bliver du kørt tilbage på hotellet, hvor du spiser morgenmad og tjekker ud inden turen fortsætter mod Sigiriya.
På vejen gøres der et stop i Pinnawela. Byen er kendt for sit elefantbørnehjem, hvor forældreløse og tilskadekomne elefanter kan komme hen og få et godt liv. Et par gange om dagen går de mange elefanter gennem byens hovedgade ned til floden for at bade. Det er et dejligt syn, at se de elefanterne plaske lystigt i vandet. Din chauffør/guide vil hjælpe dig med at finde en restaurant, hvorfra du kan se elefanterne, mens du nyder din frokost.
Efter frokosten er der lidt tid på egen hånd til at ose i den lille by. Du kan også vælge at gå ind på elefantbørnehjemmet og se, hvordan elefanterne bor.
Du ankommer til Sigiriya sidst på eftermiddagen.
Køretid: ca. 4 ½ time
Overnatning Hotel Fresco Water Villa 
 
 
 
Dag 4: Sigiriya – udflugt til Løveklippen
I Sigiriya skal du naturligvis opleve den ikoniske løveklippe. Du tager tidligt afsted fra hotellet for at det ikke bliver for varmt at vandre op af de mere end 1000 trin til toppen af den næsten 200 meter høje klippe.
Kong Kashyapa flyttede i år 477 fra Anuradhapura til Sigiriya og gjorde stedet til hovedstad grundet den strategiske beliggenhed. Kongen byggede et enormt palads med omkringliggende haveanlæg og store vandbassiner og skulpturer. Indgangen til paladset var en gigantisk løve – heraf navnet løveklippen. I dag er det dog kun de enorme løvepoter, der er tilbage.
Efter kun 20 år som kongesæde og hovedstad blev Sigiriya omdannet til et buddhistisk kloster.
Det er en stor oplevelse at stå på toppen og skue ud over det smukke område, og det er nemt at forstå, hvorfor Kong Kashyapa valgte netop denne beliggenhed til sit palads. Der er ruiner af paladset på toppen.
Undervejs til toppen ser du gamle – men meget velbevarede – freskomalerier af smukke kvinder. Når du er lidt over halvvejs, kommer du Løvens poter, som markerer den storslåede indgang til paladset på toppen.
Husk vand til turen. (Det tager ca. 2 timer at gå op og ned fra klippen + den tid, du bruger på toppen).
Du har resten af dagen på egen hånd.
Du har mulighed for at tilkøbe følgende ture:
Safari i Minneriya Nationalpark
Overnatning Hotel Fresco Water Villa 
 
Dag 5: Sigiriya på egen hånd
Du har denne dag på egen hånd i Sigiriya hvor du kan slappe af eller tage på tur. Området har mange spændende udflugtsmuligheder.
Du har mulighed for at tilkøbe følgende ture:
Ruinbyen Polonnaruwa
Pidurangala klippen
Overnatning Hotel Fresco Water Villa 
 
 
 
 
 
Dag 6: Sigiriya – Dambulla grottetemplerne – krydderihaverne i Matale - Kandy
Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med Sigiriya. Turen går mod Kandy med to spændende stop undervejs.
Ikke langt fra Sigiriya ligger den større by Dambulla. En stor guldfarvet Buddha står ved indgangen til Det Gyldne Tempel og bagved templet gemmer der sig fem grottetempler med 157 buddhastatuer og smukke vægmalerier.
Pilgrimme er valfartet til disse huler, siden kong Valagamba søgte tilflugt her for mere end 2000 år siden, og Dambulla er stadig et vigtigt pilgrimsmål for Sri Lankas buddhister.
Turen op til grottetemplerne går ad stejle trapper, men er alle kræfterne værd. Du kan møde små legesyge aber på vejen derop, så gem alt spiseligt væk, da de ellers kan blive lidt aggressive.
Grottetemplerne i Dambulla er en stor oplevelse og er – ikke overraskende – også på UNESCOs verdensarvsliste.
Herfra går turen videre mod Matale, som er kendt for sine mange krydderihaver. Du besøger én af disse haver og får en spændende introduktion til urter og krydderiers helbredende virkning. Denne tiltro til naturmedicin er meget udbredt i Sri Lanka. Efter rundvisningen kan du købe krydderier, urter og olier i en lille butik, hvis du har lyst til at afprøve virkningen på egen krop.
Kandy blev bygget i år 1798 af den sidste konge, Sri Wickrama Rajasinghe. Byen ligger utrolig smukt ved den kunstige sø af samme navn og er omgivet af bjerge og teplantager i 500 meters højde. Hvor end i byen du befinder dig, kan du se den 26 meter høje buddhastatue over Bahirawakanda templet, som ligger ca. 1 km fra byens centrum. Udsigten herfra er fantastisk, og du kan spotte det hellige Tandens Tempel, som ligger ved søens bred.
Kandy er kendt som byen, der holdt fast i sin frihed længe efter resten af øen kom under kolonistyre. Byen har formået at bevare sine unikke traditioner og kultur, som den dag i dag lever gennem musik, dans og arkitektur.
Om aftenen besøger du The Pub, hvor du kan nyde en forfriskende kold øl, og herefter skal du prøve den kendte srilankanske ret ”kottu”, som fås i en af sidegaderne. ”Kottu” er lavet af fladbrød, grøntsager, æg og/eller kød samt krydderier.
Køretid: ca. 3 timer
Overnatning Hotel Suisse 
 
 
 
 
Dag 7: Lav din egen morgenmad - besøg på en tefabrik og plantage – Tandens Tempel
I dag får du en lille introduktion til srilankansk madlavning, du skal nemlig lave din egen morgenmad. Hotellets kok demonstrer, hvordan retterne laves, og derefter er det din tur, selvfølgelig med hjælp og vejledning. Bagefter kan du nyde dine lækre retter.
Herefter tager din chauffør/guide dig med til Giramama tefabrikken, hvor du ser hele fremstillingsprocessen fra bladene bliver plukket i plantagen, til den færdige te står dampende i kruset. Sri Lanka er verdensberømt for sin te-produktion.
Efter besøget på tefabrikken har du mulighed for at tilkøbe en tur til Kandys botaniske have. Se mere nedenfor.
Om eftermiddagen skal du opleve en af Sri Lankas mest hellige steder ”Dalada Maligawa”, også kendt som Tandens Tempel. Templet indeholder Sri Lankas mest betydningsfulde buddhistiske levn, nemlig Buddhas ene hjørnetand.
Det siges, at tanden i 1590 blev smuglet til Sri Lanka i en prinsesses hår, og den opbevares nu i et guldskrin, hvor et væld af lotusblomster ligger foran. Tre gange om dagen udføres en religiøs ceremoni, hvilket er en meget spændende oplevelse. Her kan du opleve de mange troende buddhister i deres flotte tøj og endda selv deltage i ceremonien, hvis du vil.  Skrinet åbnes kun én gang om året, hvilket får pilgrimme til at valfarte til templet for at få et glimt af tanden. Dette sker ved det årlige buddhistiske festival Esala Perahara. Festivallen falder på forskellige datoer i juli/august. Her kan man opleve store farverige optog med musik og dansere og elefanter, som er pyntet med overdådige klæder.
Komplekset huser flere spændende templer og museer, og din guide vil give dig en spændende indsigt i templets betydning.
Efter besøget i Tandens Tempel har du mulighed for at tilkøbe en tur til et kulturelt danseshow, som Kandy er meget kendt for. Se mere nedenfor.
Du har mulighed for at tilkøbe følgende ture:
Botanisk have i Kandy
Kulturrelt danseshow i Kandy
Overnatning Hotel Suisse 
 
 
Dag 8: Togrejse fra Kandy til Haputale
I dag venter der dig en smuk togrejse igennem Sri Lankas frodige grønne højland. Din chauffør/guide henter dig på hotellet og kører dig til togstationen Peradeniya, som ligger lidt uden for Kandy. Toget snegler sig afsted i det bakkede landskab, og udenfor kan du se kvinder i farverige sarier plukke te i de mange teplantager, du passerer.
Du ankommer til den hyggelige by Haputale om eftermiddagen, og her venter din chauffør/guide på dig og kører dig det sidste stykke vej til hotellet.
Køretid: Ca. 1 time
Togrejse: ca. 5 ½ time
Overnatning Hotel Melheim Resort 
 
 
Dag 9: Haputale på egen hånd
Du har dagen på egen hånd. I Haputale kan du komme helt ned i gear. Nyd den friske luft og de smukke omgivelser med teplantager og vandfald. På en klar dag kan du se helt til kysten.
Det er muligt at tilkøbe følgende ture:
Adisham Bungalow
Horton Plains Nationalpark
Overnatning Hotel Melheim Resort 
 
 
Dag 10: Haputale – Kataragama - Yala
Ved middagstid kører du fra Haputale ad de snoede bjergveje til Kataragama, som er et af de helligste pilgrimssteder i Sri Lanka. Her valfarter tusindvis af både hinduer, buddhister og muslimer til hvert år for at vise deres respekt, meditere og bede til deres guder.
Det siges, at Buddha mediterede ved Kirivehera stupaen i Kataragama på sit 3. og sidste besøg i Sri Lanka.
Du ankommer til dit hotel i Yala sent om eftermiddagen.
Om formiddagen har du mulighed for at tilkøbe tur:
Udkigspunktet ”The Lipton Seat”
Overnatning Elephant Reach 
 
 
Dag 11: Safari i Yala Nationalpark
Du har formiddagen på egen hånd til at slappe af på resortet. Om eftermiddagen skal du på safari i Yala nationalparken.
Yala Nationalpark er Sri Lankas ældste nationalpark og den næststørste på 978,8 km². Parken er hjem for mere end 215 forskellige fuglearter og 44 forskellige slags pattedyr. Du kan være heldige at se både elefanter, hjorte, krokodiller, vildsvin, bøfler, aber og leoparder.
Selvom Yala skulle være et af de steder med flest leoparder i Sri Lanka, er der ingen garanti for at se dem. De gemmer sig ofte i buskadset og er svære at få øje på. Men du har en dygtig guide med til at hjælpe med at spotte dyrene og fortælle om parkens øvrige imponerende plante- og dyreliv.
Bemærk: Yala Nationalpark lukker nogle gange ned for nogle områder af parken, eller hele parken i perioden september-oktober. Skal du besøge Sri Lanka i denne periode, så vær opmærksom på at din safari i Yala kan blive erstattet med en safari i Udawalawe Nationalpark i stedet.
Overnatning Elephant Reach 
 
 
Dag 12: Yala – Galle
Efter morgenmaden kører din chauffør/guide dig langs Sri Lankas kyst mod den historiske kystby Galle. Undervejs gør du stop ved Weligama bugten, hvor du kan se fiskerne sidde på pæle og fiske på traditionel vis. I dag gør de det dog mest for turisternes skyld, og vil du tage et billede af dem, skal du være forberedt på at betale et lille beløb til dem.
Galle er kendt for sit imponerende fort, som blev bygget af portugiserne i 1589. I 1640 overtog hollænderne byen, og der var ikke meget af det oprindelige fort, der overlevede. Det fort, du kan se i dag, blev bygget i det 17. århundrede af hollænderne. Byen var landets største havneby i mere end 200 år og et vigtigt stop for handelsskibe, der sejlede mellem Asien og Europa. I 1796 kom Galle dog under britisk herredømme, og de besluttede i slutningen af det 19. århundrede at gøre Colombo til landet vigtigste havneby.
Galle er også på UNESCOS verdensarvsliste.
Køretid: ca. 5 timer
Overnatning Lady Hill 
 
 
Dag 13: Byrundtur i Galle
Du har formiddagen på egen hånd. Hvis du har mod på at stå tidligt op, kan du i hvalsæsonen (november – april) tilkøbe en hvalsafari, hvor du kan være heldig at opleve verdens største hval, blåhvalen.
Om eftermiddagen giver din guide dig en spændende rundvisning i fortet. Så snart du træder indenfor de tykke mure og ser de massive tårne og bastioner, bliver du ramt af et historiske vingesus. Der er en helt speciel atmosfære herinde, og din guide tager dig med igennem de små, smalle gader rundt til de mest interessante bygninger i fortet og fortæller dig om stedets spændende og dramatiske historie. Turen varer ca. 1½ time, og foregår til fods.
Du har mulighed for at tilkøbe følgende tur:
Hvalsafari ved Mirissa – (sæson oktober til april)
Overnatning Lady Hill 
 
Dag 14: Galle – lufthavnen – hjemrejsen starter
Fra Galle tager det ca. 2 timer at køre til lufthavnen i Colombo. Herfra flyver du mod Danmark med mellemlanding(er) undervejs.
Du har mulighed for at forlænge denne rejse med en badeferie ved én af Sri Lankas smukke strande. Se mere nedenfor.
Køretid: ca. 2 timer
 
Dag 15: Ankomst til Danmark
Du lander i Danmark efter en oplevelsesrig rejse.
Kombinationsmuligheder efter rundrejsen

 
 
 
Badeferieforlængelse i Negombo 4 dage/3 nætter
Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 2.250 kr.
Pr. barn u/12 år: + 1.200 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 1.300 kr.
Vi kan varmt anbefale at afslutte rejsen i Sri Lanka med en badeferieforlængelse. I perioden fra december – marts er det bedst at besøge Sri Lankas syd- og vestkyst, og netop på vestkysten ligger feriebyen Negombo, blot ca. 30 minutter fra Sri Lankas internationale lufthavn.
Negombo er kendt for sin brede gyldne sandstrand og sin hyggelige feriestemning. Det er en alsidig ferieby, hvor du har alle muligheder for at slappe af og nyde dine sidste dage i Sri Lanka med en god bog ved poolen eller på den smukke sandstrand.
Negombo har et stort udvalg af hoteller, restauranter og butikker, og så er der et godt mix af turister og lokalt liv.
Du har mulighed for at tilkøbe følgende tur:
Sejltur på de hollandske kanaler
Overnatning Jetwing Blue 
 
 
 
Badeferieforlængelse i Hikkaduwa 4 dage/3 nætter

Pr. person i dobbeltværelse: + 2.360 kr.
Pr. barn u/12 år: + 2.360 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 1.370 kr.
Vi kan varmt anbefale at afslutte rejsen i Sri Lanka med en badeferieforlængelse. Perioden fra december – marts er det bedste tidspunkt at besøge det sydvestlige Sri Lanka, hvor du finder feriebyen Hikkaduwa.
Hikkaduwa blev sat på det internationale verdenskort allerede i 1970’erne og er en af Sri Lankas første feriebyer. I Hikkaduwa finder du masser af hoteller, restauranter, souvenirbutikker og turoperatører, der arrangerer ture både over og under vandet. Ud for Hikkaduwa ligger et stort koralrev, hvor du kan snorkle og dykke med masser af flotte fisk og skildpadder.
Hikkaduwa er en populær feriedestination og med rette, for byen har, trods stigende popularitet, formået at bibeholde sin hyggelige og afslappede stemning.
Du har mulighed for at tilkøbe følgende ture:
Hvalsafari ved Mirissa – (sæson oktober til april)
Fortet i Galle
Overnatning Avenra Beach 
 
 
 
 
Badeferieforlængelse til Maldiverne 6 dage/5 nætter
Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: 12.975 kr.
Pr. barn u/12 år:  7.300 kr.
Enkeltværelsestillæg: 4.125 kr.
Maldiverne ligger i Det Indiske Ocean sydvest for Sri Lanka og strækker sig 820 km fra nord til syd og 120 km fra øst til vest. Landet er Asiens mindste og består af 1.190 små koraløer, der er inddelt i en ring af 26 mindre ø-grupper, kaldet atoller. Øerne er omgivet af dybblåt hav og turkisfarvede laguner, som ligger beskyttet af uspolerede koralrev.
Maldiverne er det lavest liggende land i verden med en gennemsnitshøjde over havets overflade på 1,5 meter.
Kun 202 af øerne er beboede, mens 87 øer er udlagt til turisme.
I 2017 satte Maldiverne rekord i antallet af turister, og det er ikke så svært at forstå, for Maldiverne er det rene paradis. Her er dejlige bungalows på strandene, villaer bygget på pæle i det turkisfarvede vand, en gennemsnitstemperatur på 30 grader året rundt, 10 solskinstimer om dagen, kridhvide sandstrande hvor kokospalmerne svajer i den lette brise og krystalklart vand.
Farverne på Maldiverne er så stærke og intense, at du ikke behøver diverse filtre på dine billeder – det ligner et postkort af bedste kvalitet!
De fleste hoteller på Maldiverne tilbyder forskellige vandsportsaktiviteter og udflugtsmuligheder som bl.a. solnedgangscruise hvor der er mulighed for at se delfiner, ø-hop, romantisk picnic på en sandbanke samt snorkel- og dykkerture. Maldiverne er nemlig dykkernes og snorklerne paradis for her findes nogle af verdens smukkeste rev fyldt med farverige koraller og fisk – og måske er du heldig at finde Nemo. Du kan også opleve små revhajer, rokker og skildpadder.
Om aftenen kan du gå en tur langs stranden og nyde den smukke solnedgang.
Hvorfor ikke gøre en drøm til virkelighed? Tag med os til Maldiverne hvor der er ro, afslapning og verdens bedste bounty-strande.
Opholdet er inklusiv helpension.

Hvis du har spørgsmål om vores rejser til , så kontakt vores rejsekonsulenter på telefon 24220223.
Bestil et uforpligtende rejsetilbud til Sri Lanka   

Priser
Voksen         fra 11.390,-
Børn u/12 år fra 10.890,-
Rejsetilbud
01 jan 2018 - 01dec 2019



agent; tour operatører Naer Travels.com



 


Related Packages

Rs.24999.00

Kuala Lumpur Special


Malaysia Book Now

Kuala Lumpur - Genting Highlands


Malaysia Book Now

Kuala Lumpur & Genting


Malaysia Book Now